23948sdkhjf

108 butikker i Q8 har meldt sig ind hos De Samvirkende Købmænd

108 convenience-butikker i Q8 har meldt sig ind hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd, DSK

Det fortæller De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse. 

Med udvidelsen af medlemskredsen tæller DSK nu over 1.400 medlemmer fordelt på fire hovedgrupper; supermarkeder med bl.a. Meny, Spar og Løvbjerg, discountbutikkerne Rema 1000 og ABC Lavpris, nærbutikkerne Min Købmand og LetKøb samt conveniencebutikkerne 7-Eleven, Circle K og altså nu også Q8.

Q8 har som andre butikker med salg af fødevarer stor fokus på fødevaresikkerhed. Det er en væsentlig grund til medlemskabet af DSK.

- I forhold til vores strategiske arbejde med sundhed, sikkerhed og miljø er det naturligt for Q8 at udvide samarbejdet med DSK. Vi kan drage fordel af faglig rådgivning inden for bl.a. egenkontrol og andre sundheds- og sikkerhedsmæssige fokusområder, siger direktør for Retail & Associations hos Q8, Helle Dahlgren Skov.

For Q8 er det også vigtigt at have en partner, der arbejder aktivt for at sikre rimelige rammevilkår for branchen.

- Vi er glade for at byde Q8 velkommen og ser frem til at yde faglig rådgivning og sparring. Samtidig ser vi medlemskabet som en styrke i forhold til det erhvervspolitiske område. Jo flere, der står sammen om DSK, desto større gennemslagskraft får vi som brancheorganisation, siger adm. direktør John Wagner, DSK.

Et nyt samarbejde mellem Q8 i Danmark og Dagrofa, der også er medlem af DSK, betyder, at Dagrofa pr. 1. marts 2020 bliver ansvarlig for en stor del af leverancerne til Q8's 108 bemandede servicestationer og leveringen af forbrugsvarer til de 140 F24-anlæg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093