23948sdkhjf

Nu kommer der færre plastikdimser i Flying Tiger

Flying Tiger vil arbejde på at blive mere bæredygtig og bruge mindre plastik.

Den danske detailsucces Flying Tiger Copenhagen opruster på bæredygtighedsområdet.

Det sker blandt andet med et treårigt samarbejde med den anerkendte NGO, Plastic Change, fortæller kæden i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for, at vi nu kan præsentere det første konkrete initiativ i vores bæredygtige omstilling. Nemlig et samarbejde med Plastic Change. Vi har afgivet et plastikløfte, der blandt andet forpligter os til at sætte konkrete mål for reduktion af plastik blandt vores varer og vores emballager, siger CEO i Flying Tiger Copenhagen, Martin Jermiin.

Et bærende element i aftalen er netop, at Flying Tiger Copenhagen skal kortlægge eget brug af plastik og dernæst reducere brug af plast i hele sin værdikæde samt sørge for, at den plastik der bruges er designet så den kan genbruges mange gange og senere kan genanvendes og blive til nye produkter.

- For mange detailbutikker er plastik en væsentlig del af varesortimentet. Netop derfor giver det også mening for os at samarbejde med Flying Tiger Copenhagen, fordi nye løsninger og bedre produkter vil kunne gøre en forskel - både herhjemme og i udlandet. Vi ved, at der er et stykke vej i mål, men første skridt er nu taget og vi vil følge deres tiltag tæt, udtaler Louise Lerche-Gredal, adm. direktør for Plastic Change.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079