2019 bliver et trist rekordår for konkurser. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som opgør det samlede antal konkurser i år højere end sidste år, selv om december-tallene i sagens natur endnu ikke er medregnet.
Også detailhandlen rammes af konkursbølgen. For mens antallet af konkurser inden for detailbranchen har ligget på 44 om måneden i gennemsnit de sidste 10 år, er antallet steget med 50 procent til 66 månedlige konkurser i år.