Det begynder næsten at ligne en vane. I hvert fald er det nu fjerde år i træk, at ejerne bag varehuskæden Daells Bolighus må skyde frisk kapital i det skrantende selskab. Det skriver Finans.
Selskabet har haft tocifrede millionunderskud 11 år i træk, og gennem de seneste fem regnskabsår har kæden ifølge avisen tabt mere end 130 mio. kr.
AnnonceI sidste uge tikkede der så en hjælpende hånd ind på kontoen i form af en kapitalforhøjelse på 20 mio. kr., viser oplysninger fra cvr-registret. Tidligere kapitalforhøjelser er gået til investeringer, men ved uddelingen af sidste års ”julehjælp” var budskabet et andet.
Annonce– Der er tilført Daells Bolighus 20 mio. kr. for at dække en del af underskuddet for 2018. Pengene skal ikke bruges på at lave nye butikker, sagde Arne Gerlyng-Hansen, adm. direktør i Harald Nyborg, der driver Daells Bolighus, i den forbindelse.
AnnonceI årets løb er antallet af butikker i Daells Bolighus da også skrumpet ind fra otte til seks. I regnskabsåret 2018 landede resultatet efter Skat på -22 mio. kr., hvilket var en forbedring på knap 4 mio. kr. sammenlignet med året forinden.
AnnonceDet er Kurt, Erling og Njal Daell, som står bag Harald Nyborg-koncernen, der udover Daells Bolighus også driver Jem & Fix. I årene 2016 og 2017 skød ejerne i alt 85 mio. kr. i møbel- og interiørkæden.
Annonce