23948sdkhjf

Dansk elektronikkæde fordobler omsætningen igen

Den danske elektronikvirksomhed Blue Citys har indsendt et regnskab for 2018/19, der viser et overskud på 5,4 millioner før skat.

Virksomheden har de sidste 12 måneder rundet en omsætning på 140 millioner og leverer dermed fortsat på ambitionen om at fordoble sin omsætning hvert andet år, fortæller Blue City i en pressemeddelelse.

Ledelsen vurderer, at tilstedeværelse på tværs af platforme og et genbrugskoncept med to års garanti, som giver forbrugeren tryghed og som korresponderer med tidens grønne klimatendenser, ligger bag virksomhedens succes.

- Der er ingen tvivl om, at vi hos Blue City kan mærke, at danskerne i øjeblikket omfavner genbrug. Vores vurdering er, at vi trods en markant stigning endnu kun har kradset i overfladeni forhold til potentialet på både det private marked og erhvervsmarkedet, siger virksomhedens CEO Søren Heilmann.

Vækst over hele linjen
Blue City har særligt det seneste halve år investeret kræfter i at vækste virksomhedens online-shops, der indtil videre i andet halvår af 2019 har leveret en vækst på 96 procent, og som her i julehandlen leverer 50 procent af virksomhedens samlede omsætning.

Den direkte omsætning fra de fysiske butikker er ligeledes vækstet med 29 procent like-for like.

Blue Citys omsætning fra online-shoppen og butikkerne hænger tæt sammen, da virksomhedens 9 fysiske butikker også fungerer som distributionskanaler for virksomhedens onlineomsætning. 

Trods et ellers presset og stagnerende marked for fysiske butikker er det derfor ifølge Peter Skjold Mogensen, lektor i detailhandel fra CPH Business, ikke overraskende at Blue City oplever succes med deres fysiske butikker.

- Det sjove er, at man tænker, at onlinesalget tager salg fra de fysiske butikker - og det gør det også i mange tilfælde. Men vi ser generelt, at for specialiserede virksomheder,som henvender sig til mere nicheprægede målgrupper, giver det rigtig god mening at have fysiske butikker, så længe kundesegmentet er stort nok. - Det er det, vi ser med Blue City. Samtidig vinder de på kombinationen af online og fysisk tilstedeværelse. Det handler om at imødekomme kundernes behov ved at være tilgængelig og tilbyde en købsoplevelse på tværs af platforme, forklarer han.

Blue City er grundlagt i 2014 og har otte fysiske butikker i Danmark foruden en i Malmø og en onlineshop på dansk og svensk. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203