23948sdkhjf

Overblik: Her de danske supermarkeders CO2-planer

De forskellige dagligvarer-kæder har hver fremlagt deres klimaplaner - senest er Lidl kommet med sin fredag.

Danske dagligvarekæder på stribe har præsenteret deres klimastrategier, der skal nedbringe deres udledning af CO2.

Målsætningerne har ikke altid de samme parametre for deres mål. Derfor kan det være svært at sætte dem op imod hinanden.

Men her kan du få overblik, hvad de forskellige dagligvarekæder i Danmark har fremlagt:

Coop (Kvickly, Brugsen, Irma og Fakta):
I 2025 skal CO2-udledningen fra den direkte drift være reduceret med 75 procent. Og i 2030 vil Coop optage mere CO2, end kæden udleder.

Det skal blandt andet ske ved, at Coop køber sig til plantning af skov, som skal mere end udligne for den udledning, som Coop ikke nedbringer.

Salling Group (Føtex, Bilka og Netto samt mærkerne Princip, Vores og Budget):
I 2020 skal energiforbruget være 10 procent lavere end i 2015.

Lidl:
Fra næsten år vil Lidl gå efter at kunne præsentere et netto-nul i sit CO2-regnskab. 78 procent af Lidls udledning kommer fra strømforbruget, så det bliver hovedsageligt her, Lidl vil sætte ind.

Selv når Lidl har effektiviseret sit energiforbrug, skal der bruges strøm. Det skal i højere grad komme fra solceller på butikkerne, mens al køb af strøm skal komme fra vedvarende kilder.

Sidst men ikke mindst bliver der også tale om køb af CO2-kvoter.

Aldi:
Aldi i Danmark er underlagt den internationale koncerns klimastrategi. Her skal Aldi i hele verden reducere sin CO2-udledning med 40 procent fra 2015 til 2021.

60 procent af Aldis klimabelastning kommer fra butikkerne - og særligt køling og belysning af varer.

Kilder: De forskellige kæders hjemmeside samt pressemeddelelse fra Lidl.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189