23948sdkhjf

Tøjkæde i stort milliontab

Ejeren bag den danske herretøjskæde Marcus har måttet skyde et større beløb i virksomheden, efter et stort millionunderskud havde ædt egenkapitalen.

Det skriver Finans.

Marcus-kæden tabte i seneste regnskabsår 10,5 mio. kr., hvilket var det største underskud nogensinde for den tabsramte tøjbutik. I regnskabet skriver ejer og direktør Preben Clemens, at resultatet skyldes ”det fortsat store pres på detailmarkedet”, og en række tiltag er igangsat for at tilpasse tøjkæden til det nuværende og fremtidige marked.

Preben Clemens har efter regnskabsårets afslutning indskudt 12 mio. kr. i selskabet, fordi egenkapitalen var gået i minus. Marcus-kæden har derudover lukket flere af sine butikker, som nu tæller i alt 20, hvoraf størsteparten er placeret i Jylland.

Den første Marcus-butik åbnede i 1993, men forretningen har i lang tid haltet. I de seneste ti regnskabsår er det kun lykkedes at komme ud af et enkelt med et positivt resultat på bundlinjen.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084