23948sdkhjf

500 supermarkeder vil gøre det nemmere at sortere affald

Forbrugerrådet Tænk ærgrer sig over, at Coop ikke er med på samme løsning.

Dagrofa vil gøre det nemmere for forbrugerne at sortere affald. 

I samarbejde med Dansk Affaldsforening og Kommunernes Landsforening har virksomheden, der blandt andet står bag Meny, Spar, Min Købmand og Letkøb, derfor udviklet en række sorterings-piktogrammer, der skal på emballagen til koncernens egne mærker. 

Det fortæller Politiken. 

- Vi forbruger mange varer i de danske hjem. Det er essentielt, at vi kigger på genanvendelsen af den mængde emballage, der ellers bare går til spilde. Vores erfaring er, at det skal være nemt for forbrugeren, hvis tiltagene skal virke, og med de letaflæselige billeder på vores varer imødekommer vi netop det, siger chef for private label fra Dagrofa, Charlotte Vendelbo Schrøder. 

Coop har siden 2015 rådet forbrugerne i forhold til affaldssortering via skriftlig information på emballagen, og her afviser man at skifte til det nye system, skriver Politiken.

Det ærgrer Forbrugerrådet Tænk, der gerne så, at butikskæderne alle gjorde på samme måde. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094