23948sdkhjf

Nordsjællandsk brugs vil udvide – naboerne er imod

SuperBrugsen i Ullerød ved Hillerød planlægger at udvide med cirka 1.000 kvadratmeter. Det skriver SN.dk.

Udvidelsen betyder, at butikken får bager, plantecenter cafe og måske et apotek. Derudover vil man gerne have en vaskehal og flere parkeringspladser.

- Vi har ligget her siden 1906, og jeg tror, det er vores 11. udvidelse, vi skal i gang med. Var vi ikke gennem årene blevet ved med at udvide, så havde vi ikke ligget her i dag, siger uddeler Thomas Schaldemose til SN.dk.

Det er dog ikke alle, der stiller sig positivt over for udvidelsen. Flere naboer har nemlig gjort indsigelser mod projektet. De frygter især, at vaskehallen vil give støjgener, og at en større butik vil betyde mere trafik i området.

Thomas Schaldemose understreger dog, at en uvildig støjmåling viser, at vaskehallen ikke vil overskride nogen støjgrænser. Med hensyn til trafikken, så forventer han ikke, at butikkens kundetal vil blive forøget voldsomt, men at man blot bliver i stand til at servicere de lokale kunder bedre.

Originalartikel: https://sn.dk/Hilleroed-Posten/Udvidelse-af-SuperBrugsen-er-kundernes-oenske/artikel/901884

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094