23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mandalay har slået rødder i det jyske

Designeren af havemøbler, der især er kendt for sin relancering af den kendte Marguerit-serie, er nu kommet på plads i Silkeborg efter efterårets flytning fra Herlev.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Den 1. oktober flyttede virksomheden ind i de nye lokaler, hvor man har samlet administration, lager og logistik, og inden for de næste tre uger lander årets første sending havemøbler fra Indonesien.

Sæsonen skydes for alvor i gang den 1. februar, når Mandalay holder lagersalg på den nye adresse på Mads Clausens Vej.

Jubilæumsår med nye farver
Havemøbelvirksomheden kan i år fejre 25-års jubilæum, og det kommer blandt andet til at betyde en jubilæumsnyhed i form af en olivengrøn farvevariant af Marguerit-serien.

Adm. direktør Jakob Risvig Skov fortæller til avisen, at serien, som oprindeligt blev designet i 1950’erne, er Mandalays mest solgte havemøbler.

Mandalay sælger dels sine produkter online, dels gennem sine to butikker i henholdsvis Aahus og København, ligesom produkterne forhandles hos Coop og Imerco Home.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125