Stark Danmark indgik i november sidste år en aftale om at overtage aktiviteter og alle medarbejdere i byggecenterkæden Sjakk. Handlen er nu endeligt blevet godkendt af konkurrencemyndighederne.
Dermed overdrages aktiviteterne og alle medarbejderne formelt per dags dato til Stark, oplyser kæden i en pressemeddelelse tirsdag.
AnnonceOvertagelsen betyder, at de tidligere Sjakk- aktiviteter i Ejstrupholm og Egtved bliver lagt sammen med henholdsvis Stark Brande og Stark Vejle, da forretningerne er tæt placeret rent geografisk.
AnnonceI Hedensted og Give bliver de grønne og hvide Sjakk-skilte skiftet ud med Starks orange og hvide logo, og forretningerne fortsætter som kædens forretning nummer 68 og 69. Overtagelsen betyder samtidig, at Stark styrker tilstedeværelsen i Midt-og Østjylland.
AnnonceTrælastfirmaet Sjakk blev etableret i 2017 af Michael Thorup Mortensen og Mads Walter Kloster ved overtagelse af Brødrene Skous seks trælaster (Juelsminde Gruppen). De cirka 80 medarbejdere bliver nu en del af Stark koncernen.
Annonce Annonce
