Forbrugerombudsmanden har i en forhåndsbesked givet en erhvervsdrivende besked om, at det ikke vil være i orden at udstede gavekort med en gyldighedsperiode på seks måneder.
Det fortæller Dansk Ehverv.
Det var vurderingen fra Forbrugerombudsmanden, at seks måneder i det konkrete tilfælde var urimeligt kort.
AnnonceI den konkrete sag ønskede en virksomhed, der udbyder behandlinger, at udstede gavekort til såvel specifikke behandlinger som til virksomhedens samlede sortiment.
AnnonceDa ejeren af virksomheden overvejede at lukke virksomheden indenfor 1-2 år, ønskede virksomheden, at gavekortene alene skulle være gyldige i seks måneder.
AnnonceForbrugerombudsmanden oplyser, at det som udgangspunkt ikke er urimeligt kort med en gyldighedsperiode på 1 år eller derover, men at der skal foreligge særlige omstændigheder, hvis en gyldighedsperiode på mindre end 1 år skal kunne godkendes.
AnnonceI den konkrete sag vurderede Forbrugerombudsmanden ikke, at der var nogle særlige omstændigheder, der kunne begrunde en gyldighedsperiode på seks måneder.
Annonce