23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ombudsmand: Et halvt års gyldighed på gavekort var ikke nok

Forbrugerombudsmanden har i en forhåndsbesked givet en erhvervsdrivende besked om, at det ikke vil være i orden at udstede gavekort med en gyldighedsperiode på seks måneder.

Det fortæller Dansk Ehverv. 

Det var vurderingen fra Forbrugerombudsmanden, at seks måneder i det konkrete tilfælde var urimeligt kort.

I den konkrete sag ønskede en virksomhed, der udbyder behandlinger, at udstede gavekort til såvel specifikke behandlinger som til virksomhedens samlede sortiment.

Da ejeren af virksomheden overvejede at lukke virksomheden indenfor 1-2 år, ønskede virksomheden, at gavekortene alene skulle være gyldige i seks måneder.

Forbrugerombudsmanden oplyser, at det som udgangspunkt ikke er urimeligt kort med en gyldighedsperiode på 1 år eller derover, men at der skal foreligge særlige omstændigheder, hvis en gyldighedsperiode på mindre end 1 år skal kunne godkendes.

I den konkrete sag vurderede Forbrugerombudsmanden ikke, at der var nogle særlige omstændigheder, der kunne begrunde en gyldighedsperiode på seks måneder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157