23948sdkhjf

Magasin vokser minimalt, men direktør er tilfreds

Magasin er vokset massivt de seneste 10 år, men nu ser kæden ud til at have tabt pusten. De seneste fem år er salget kun steget med knap fire procent.

Det skriver Berlingske og fremgår af regnskabet for 2018/2019 for A/S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord. 

Omsætningen var her på 2,87 mia. kr. mod 2,76 mia. kr. for fem år siden. I lyset af de mange butikslukninger landet over er økonomidirektør Peter Fabricius godt tilfreds.

- Det samlede detailsalg vokser ikke, og samtidig er der nogle meget store e-handelsspillere, som tager en del af markedet, så de grundlæggende forudsætninger er rigtigt svære. Man skal kæmpe meget bare for at holde sig på niveau med sidste år, siger han.

Aalborg-åbning koster
Magasin-kæden ville dog gerne have taget større markedsandele fra konkurrenterne. Omsætningen er vokset med 44 millioner kroner i forhold til året før, men det skyldes, at kæden har åbnet en Magasin i Aalborg.

Salget på magasin.dk er vokset med 40 procent i regnskabsåret og udgør nu mere end 10 procent af omsætningen. Peter Fabricius oplyser til Berlingske, at onlinesalget gerne skal udgøre 20 procent af omsætningen om tre år.

Driftsresultatet er faldet il 108 mio. kr. mod 154 mio. kr. året før. Det er mindre end forventet, men skyldes ekstra omkostninger i forbindelse med åbningen af den nye butik i Aalborg og øgede omkostninger til den stigende nethandel. 

Magasin har butikker på Kongens Nytorv og i Fields i København samt i Lyngby, Rødovre, Odense, Aarhus og Aalborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094