23948sdkhjf

Nyt blodrødt regnskab fra Letz Sushi

Den danske sushikæde Letz Sushi, der driver 20 restauranter på Sjælland og i Aarhus, har de seneste fem år tabt over 63 millioner kroner. Og deraf kommer godt 21 millioner kroner fra det seneste regnskabsår, 2018/19.

Det skriver Børsen.

Kæden er ejet af Jysk-koncernen, der nu har skudt 30 millioner kroner ind i sushiforretningen for at opretholde en positiv egenkapital.

I årsregnskabet beskriver ledelsen årets resultat som "et forholdsvist stort minus, hvilket ikke er tilfredsstillende". Minusset skyldes ifølge ledelsen ikke mindst, at Letz Sushi endnu ikke har høstet den fulde effekt af de investeringer, der er foretaget, nævner Børsen.

Investeringerne handler blandt andet om et større fokus på detailmarkedet med levering til supermarkeder og catering. Desuden satser Letz Sushi stort på bæredygtige råvarer, og det har endnu ikke kastet de nødvendige markedsandele af sig, fremgår det.

I forrige regnskabsår tabte kæden 22,8 millioner, og administrerende direktør Anders Barsøe konstaterede dengang, at man skulle sørge for 'ikke at tabe helt lige så mange penge til næste år. Det lykkedes altså lige med lidt nød og næppe.

Ledelsen nævner i det nye årsregnskab, at man forventer at nedbringe underskuddet "væsentligt" i indeværende regnskabsår.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/241461/artikel.html?hl=YToxOntpOjA7czo0OiJMZXR6Ijt9
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141