23948sdkhjf

Gyldendal rammer milepæl for digitalt salg

Forlagsbranchens store udfordring er, at mens salget af især lydbøger er i kraftig stigning, så kommer pengene stadig fra print.

Danmarks største forlagshus, Gyldendal, sælger nu flere elektroniske end fysiske bøger, og salget af e- og lydbøger er steget med 20 pct. i forhold til sidste år.

Det fortæller Mediawatch. 

Væksten er især sket inden for lydbøger, mens e-bøgerne kun spæder til i "beskeden grad".

Gyldendal står nu over for den udfordring, at selv om digitale bøger sælger bedst, så hentes størstedelen af omsætningen stadig på printbøger. 

Det hænger blandt andet sammen med, at mange hører lydbøger via streamingtjenester som Mofibo og Bookmate. 

- For nogle genrer overstiger salget af digitale enheder nu salget af fysiske enheder, men den digitale salgspris er betydeligt lavere end det fysiske salgs pris. Dette er blandt andet en konsekvens af, at forbruget flytter til digitale streamingtjenester på abonnementsvilkår. Prissætningen på digitale enheder er en betydelig udfordring for såvel forfattere som forlag, skriver Gyldendals ledelse i virksomhedens årsrapport. 

Årets regnskab afslører desuden, at Gyldendals samlede omsætning er faldet med næsten 11 pct. på et år. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078