23948sdkhjf

Nu kan der hentes svenske saml-selv-møbler ved den lokale købmand

Med 37 afhentningssteder fordelt landet over, vil Ikea nu gøre det lettere for de danske kunder at handle online og hente deres varer tæt på hjemmet.

Det oplyser møbelkæmpen i en pressemeddelelse.

– For rigtigt mange danskere er der langt til det nærmeste varehus. Vi reducerer nu rejsetiden for mange af vores kunder med 37 afhentningssteder, for når kunderne ikke kan komme til Ikea, ja, så må Ikea komme til kunderne, udtaler Elefteria Cromlidou, der er Country Commercial Manager i Ikea Danmark.

Helt til døren eller bare tæt på
Den nye service, som kaldes ’Klik & Hent’, er et supplement til Ikeas tilbud om levering af større ordre til hjemmeadressen inden for tre timer, som møbelhuset introducerede i efteråret. ’Klik & Hent’ koster 79 kr. pr. ordre, uanset om man bestiller et rullegardin, en reol eller et køkken til afhentning.

– I Ikea arbejder vi målrettet på at øge vores tilgængelighed og service, så det bliver nemmere at være kunde hos os. Med vores levering inden for tre timer kan vi levere alle Ikea varer til den ønskede adresse her-og-nu, mens den nye ’Klik & Hent’-service gør det muligt, til en lavere pris, at hente ordrer tæt på egen bopæl, fortæller Elefteria Cromlidou.

Leder efter flere p-pladser
Med ’Klik & Hent’ kan kunderne på bestemte tidspunkter hente deres Ikea-varer hos fragtbilen, der holder på udvalgte p-pladser rundt om i landet. De første 37 afhentningssteder er etableret, og Ikea arbejder på at finde flere.

– Vi samarbejder blandt andre med lokale butikker og tankstationer med gode parkeringsforhold for at gøre det så nemt og bekvemt for flere kunder at kunne hente deres varer, siger Elefteria Cromlidou.

I pressemeddelelsen understreger Ikea, at den nye service ikke kommer til at rykke ved ambitionerne om at opføre varehuse i Esbjerg og København.

Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171