23948sdkhjf

Pizzakæde vil åbne 50 nye steder

Den aarhusianske pizzakæde Ild.pizza, der blev etableret i december 2018, har store udvidelsesplaner.

Kæden har p.t. tre restauranter og åbner snart den fjerde i Odder - men mange flere er på vej, hvis det står til de tre ejere.

De drømmer således om at åbne 50 pizzeriaer i løbet af de næste fem år, skriver Jyllands-Posten .

De tre nuværende restauranter ligger Aarhus-bydelene Risskov og Skejby samt i Hornslet på Djursland.

- Vi var spændte på, om det kunne lykkes at have en afdeling i både Risskov og Skejby. Der er ikke mere end tre minutters kørsel imellem de to pizzeriaer, men det har på ingen måde påvirket salget. Hvis du kan levere en god pizza og har et godt brand, står du virkelig stærkt på markedet. Især i forstæderne, hvor vi er oppe imod lokale pizzeriaer, og konkurrencen er lavere, ser vi et stort potentiale for vores kæde, siger Younes Deaibes, der er driftschef og medejer af Ild.pizza, til Jyllands-Posten.

Sammen med de to andre ejere, Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, der står bag landets største trykkeri, Lasertryk.dk, er han godt i gang med at finde nye lokationer. Først skal der efter planen udvides i Østjylland, og senere i hele landet.

Ifølge avisen sælger Ild.pizza i gennemsnit 5.000 pizzaer om måneden i hvert af kædens pizzeriaer. Kunderne kan selv via internettet sammensætte deres egen pizza med præcis det fyld, de ønsker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064