23948sdkhjf

Debat: Magasin trodser markedet: Satser på fysiske butikker og god service

Af Michael Rask, direktør i MR Group. 

Mens mange stormagasiner i Europa oplever udfordringer med at få forretningen til at løbe rundt, går Magasin i Danmark mod strømmen.

I Berlingske har man blandt andet kunne læse om, hvordan stormagasinet vil udvide den fysiske forretning til Sverige og samtidig etablere nethandel i forskellige lande herunder Norge.

Hvordan kan Magasin udvide og ekspandere med egentlige butikker, når andre stormagasiner kæmper for at overleve?

Stormagasinerne er særligt truet af den globale nethandel, hvor konkurrencen er hårdere end nogensinde. Og det ser ikke ud til at ændre sig. En undersøgelse fra FIDH, der organiserer danske webshops, viser, at næsten en tredjedel af netbutikkerne forventer at omsætningen kommertil at stige fra fem til 15 procent, mens 19 procent af netbutikkerne regner med en forbedring på hele 15-25 procent.

Tallene er et varsel til de fysiske butikker om, at den digitale konkurrence fortsætter – måske endda med større styrke og forventning end hidtilantaget. Det betyder også, at hvis butikker og stormagasiner ikke allerede har fundet deres digitale ben gennem en webshop, så risikerer man at forbrugerne går online.

Dermed risikerer danske butikker at miste markedsandele, hvis man ikke skaber synergi mellem den digitale og den fysiske butik.

På det punkt har Magasin ramt rigtigt. De rammer ind i en tendens og strømning i retailbranchen, hvor mange forbrugere retter sig mod såkaldte ”flag-ships-stores”, hvor de har mulighed for at komme tættere på se, mærke og opleve brandet og produktet.

Derudover har Magasin set rigtigt med Norge: Det norske marked egner sig mere eller mindre perfekt for mange danske butikker.

Det er min mangeårige erfaring, at nordmændene kender de fleste danske brands og værdsætter dansk design og kvalitet. Og de elsker dansk service og den måde, butikspersonalet møder kunderne i øjenhøjde. Det giver danske virksomheder en unik konkurrencefordel, når vi skal eksportere mærkevarer til Norge. Det er noget, vi som danskere ikke er nok opmærksomme på!

Magasin har fundet nøglen for stormagasiner ved en stærk kombination af online og fysisk handel og god service. Spørgsmålet er, om andre stormagasinernu følger trop, og hvordan de kommer til at klare sig i det skandinaviske marked.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112