23948sdkhjf

Tøjbutikker sætter trist konkursrekord

Rekordmange tøjforretninger måtte dreje nøglen om i 2019, og den konkursramte omsætning var på højde med årene efter finanskrisen i 2009-2010. Det konkluderer Danmarks Statistik i forbindelse med nye konkurstal for dansk erhvervsliv.

De 125 konkurser svarer til 3,2 procent af alle ca. 3.900 tøjforretninger, og denne andel er også rekordhøj.

Detailhandlen under et udviser den samme udvikling med rekordhøje 810 konkurser i 2019.

Tøjforretningerne er enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber

Konkurserne siden 2009 er sket blandt en ret stabil bestand af forretninger på omkring 3.900 med en lige så stabil omsætning på ca. 20 mia. kr. om året tilsammen.

Enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber var de dominerende selskabsformer i 2019, hvor de hver især stod for knap 40 procent af forretningerne. Enkeltmandsvirksomhederne stod i 2009 for 49 procent af forretningerne.

En netbutik for hver to tøjforretninger

Hvor butiksantallet og omsætningen i de fysiske butikker ikke har ændret sig nævneværdigt, er billedet anderledes for den netbaserede handel med stor stigning i antal virksomheder og omsætning.

Der var i 2019 en netbutik for hver to almindelige butikker mod en for hver 30 i 2009. Deres omsætning svarer nu til ca. 10 procent af de fysiske tøjbutikkers, selv om de fleste indenlandske nethandelsvirksomheder er ganske små, og også handler med andre varer.

Dertil kommer udenlandske internetbutikker, som ikke fremgår af statistikkerne.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078