23948sdkhjf

Flere stjålne vinflasker fundet efter spektakulært kup

En tredjedel af de dyre vinflasker, som blev stjålet fra Michelin-restauranten Formel B i februar, kan vende tilbage til restauranten i København. Flaskerne er blevet beslaglagt efter et samarbejde med tysk politi, oplyser Københavns Politi.

- En vinhandler havde sat flaskerne til salg på vegne af en privatperson, som angiveligt har købt dem af en ukendt tredjeperson, skriver politiet på Twitter.

Københavns Politi skriver, at efterforskningen nu fortsætter i et tæt samarbejde mellem dansk og tysk politi.

Vinflaskerne blev stjålet ved et indbrud i februar. Da oplyste ejerne Rune Jochumsen og Kristian Arpe-Møller, at tyvene tog op imod 50-60 flasker.
Det drejede sig blandt andet om Domaine de la Romanée Conti, Domain du Comte Liger-Be lair og Domaine Leroy.

Kristian Arpe-Møller fortalte, at restauranten fik stjålet vine til en samlet værdi af op imod 1,5 millioner kroner.
Nogle af flaskerne har en værdi af op imod 110.000 kroner, fortalte han.

- Vi kan se, at de har vidst præcist, hvor de rigtige ting lå. Så de er gået efter de dyre vine og de allerdyreste producenter, sagde han 24. februar til Ritzau.

Han fortalte, at tyvene brød ind i en vinbutik ved siden af restauranten. Herfra lavede de et hul ind til formel B's vinkælder.

- Jeg blev ringet op af min nabo. De har haft indbrud i deres vinbutik. Det viser sig, at tyvene ikke har været interesseret i deres butik.

- De har simpelthen banket sig gennem vores nabos ejendom og så ind i vores vinkælder og lavet indbrud den vej igennem. De har simpelthen lavet en murgennembrydning. Det er ren Olsen Banden-metode, sagde Kristian Arpe-Møller.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117