23948sdkhjf

Apotekerne har travlt, men har medicin nok

Apotekerne havde næsten 50 procent flere kunder i torsdags, men forudser ikke problemer med medicinforsyningen.

- Der er ingen grund til panik, for apotekerne holder åbent, og alle apoteker får dagligt nye forsyninger af medicin og andre varer. Og der er ifølge importører og grossister ikke udsigt til forsyningsproblemer, ligesom myndighederne har stor fokus på at sikre den fortsatte strøm af medicin til landet.

Sådan lyder de beroligende ord fra Anne Kahns, der er formand for Danmarks Apotekerforening, i en pressemeddelelse.

Apotekerne har haft travlt med en stor tilstrømning af kunder i sidste uge. Torsdag var travleste dag med næsten 50 procent flere kunder - altså dagen efter statsministerens melding om, at Danmark lukker ned.

- Antallet af kunder er fortsat højere end normalt, men vi nærmer os forhåbentlig snart normalen igen i denne uge, siger Anne Kahns.

De fleste apoteker har daglig udbringning af medicin og andre varer. Mange borgere vælger også en af de mange e-handelsløsninger, som de fleste apoteker er tilsluttet.

Anne Kahns tilføjer, at danskerne generelt har stor forståelse for, at myndighederne har begrænset salget af medicin. Det betyder, at man ikke kan købe mere receptmedicin på apoteket end det, der svarer til ens normale forbrug, og at apotekerne kun må udlevere én pakke håndkøbsmedicin af hver slags pr. kunde.

Reglen er ikke indført, fordi der mangler medicin, men for at undgå, at der kommer til det.

. Beslutningen er truffet for at modvirke hamstring. Og der er som sagt ikke nogen grund til at hamstre, da vi har medicin nok på hylderne, siger Anne Kahns. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112