23948sdkhjf

Regeringen lukker butikker og centre onsdag

Fra onsdag klokken 10 vil det midlertidigt være forbudt at være flere end ti personer samlet, siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag aften på et pressemøde. Samtidig skal en række butikker og forretninger lukke.

Det gælder blandt andet steder som natklubber, fitnesscentre, frisører, solcentre, tatovører, frisører, vandpibecaféer og andre butikker, hvor personer kommer i tæt kontakt.

Dagligvarebutikker er undtaget

Nye test hver dag

1.000 danskere om dagen vil blive testet for cornavirus fra nu. Hidtil er 7.195 personer blevet testet, siger faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI)Kåre Mølbak:

- Det allervigtigste er at sikre, at vi ikke får en stor spredning af coronavirus på sygehusene, siger Kåre Mølbak.

Fødevarebutikker er undtaget og vil fortsat være åbne, oplyser Mette Frederiksen.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke gælder dagligvarebutikker, siger statsministeren, som dog opfordrer til at vise hensyn, når der handles ind, ligesom der stilles krav til butikkerne om, at kunder skal kunne vaske eller afspritte hænder.

For restauranter og caféer vil det være muligt at levere takeaway - altså mad til udbringning - men selve spisestederne vil også blive lukket, lyder det fra statsministeren.

Lukningerne gælder indtil 30. marts.

Ny hjælpepakke på vej
Ifølge Mette Frederiksen er en ny hjælpepakke til erhvervslivet undervejs. Fokus vil også være på de selvstændige, og forhandlerne begynder allerede onsdag.

- Kampen mod corona spidser til, og situationen bliver mere og mere alvorlig. Vi har gjort meget, og vi har gjort det hurtigt. Alle i Danmark er berørt af situationen, der kun kan betegnes som ekstraordinær, siger Mette Frederiksen.

82 indlagte i Danmark
Hun henviser desuden til, at 3.000 europæere er døde af coronavirus, og 15 Schengen-lande har lukket grænserne. I Danmark er 82 indlagt med corona. 18 er indlagt intensivt.

Statsminister Mette Frederiksen siger:

- Det er helt afgørende, at vi får brudt smittekæden nu. På landets sygehuse bliver alvoren for hver dag, der går, mere tydeligt. Sygeplejersker, læger og social- og sundhedsassistenter siger til danskerne: Bliv nu hjemme, så smitten ikke spredes. Det gør indtryk. Det er nu, at vi i Danmark skal gøre alt, hvad vi kan, siger Mette Frederiksen, som altså ikke lukkede ned for landet i samme grad, som det er set i andre lande tæt på Danmark.

Vidtrækkende initiativer i udlandet

977 er konstateret smittet med coronavirus

(Opdateret tirsdag kl. 16.23)

Antallet af registrerede tilfælde af coronavirus i Danmark er opjusteret tirsdag eftermiddag til 977. Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut.
I runde tal er to tredjedele af de smittede mænd – især i aldersgruppen 40-49 år.
Sundhedsmyndighederne i Danmark tester ikke længere alle med symptomer. Derfor regnes der med, at det reelle smittetal er langt højere.

Fire dødsfald
Der er ved opdateringen tirsdag eftermiddag ikke ændret ved, at der er registreret fire dødsfald, hvor personer har været smittet med coronavirus. Det vides ikke, om virusset er direkte årsag til dødsfaldene.
Fra en opgørelse tidligere tirsdag fremgår det, at der i hele landet er 82 personer indlagt med virusset.
18 af de personer er indlagt på intensivafdeling. Fire af de indlagte er i respirator. De fleste af dem, der er indlagt, befinder sig i Region Hovedstaden. I Region Midtjylland er 12 patienter indlagt, men tre af dem, er i respirator.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fastslog mandag, at Frankrig er "i krig" med coronavirus. Derfor har Frankrig fra tirsdag indført udgangsforbud i hele landet i mindst 15 dage.

Det er kun tilladt at gå ud for at tage på arbejde, foretage nødvendige indkøb og lægebesøg. Overholder man ikke retningslinjerne, straffes man med bøde, fastslog Macron.

Også Tyskland har indført vidtrækkende regler for forsamlinger. Således er barer, diskoteker, svømmehaller, legepladser, teatre, koncertsteder, museer og en lang række andre steder lukket, mens restauranter kun må have åbent i tidsrummet fra kl. 06 til 18.

Supermarkeder, banker, apoteker, posthuse og benzinstationer holder fortsat åbent, mens de tyske skoler lukkede i sidste uge.

Læs også:
Minister overvejer at lukke butikker

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125