23948sdkhjf

Butikslukninger: Flying Tiger planlægger at bruge hjælpepakke

Alle Flying Tigers ansatte bliver sendt hjem med løn.

Coronavirus har for alvor ramt Danmark, og som følge af regeringens skærpede krav til den danske detailbranche og for at forhindre yderligere smittefare, lukker Flying Tiger Copenhagen nu midlertidigt alle sine danske butikker.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Den danske regering opfordrer nu til drastiske handlinger for at begrænse smitten af coronavirussen. Derfor tager vi konsekvensen og lukker vores danske butikker. Det gør vi ud fra et forsigtighedsprincip af hensyn til vores kunder og kolleger, udtaler Martin Jermiin, CEO i Flying Tiger Copenhagen.

Den danske regering giver reelt giver butikkerne mulighed for at være åbne.

Flying Tiger Copenhagen får mulighed for at gøre brug af regeringens hjælpepakke til dansk erhvervsliv.

Det betyder, at alle Flying Tiger Copenhagens ansatte, der bliver sendt hjem som konsekvens af de midlertidige butikslukninger, får løn igennem perioden.

Hvornår Flying Tiger Copenhagen igen åbner sine butikker er endnu ikke besluttet, da det afhænger af den svære situation, som coronavirussen har medført.

Det vil fortsat være muligt at handle på Flying Tiger Copenhagens webshop, hvor der i øjeblikket er stor efterspørgsel efter kreative produkter, som hele familien kan samles om, mens skoler og børnehaver er lukket.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142