23948sdkhjf

Coop og Salling Group dybt uenige om lukketider i påsken

Landets to største dagligvarekoncerner er kommet i slagsmål om lukketider i påsken. 

Torsdag morgen meldte koncernchef Per Bank fra Salling Group ud, at virksomheden arbejder for at få suspenderet lukkeloven i påsken, så blandt andet Bilka og Føtex kan holde åbent på helligdage. 

Det skriver Finans

- Hvis ikke lukkeloven bliver suspenderet, får vi alle i dagligvarebranchen en meget svær opgave med at styre det maksimale antal kunder per butik. En opgave, som vi selvfølgelig vil påtage os og gøres vores allerbedste for at passe på hinanden, men jeg synes bare, vi udsætter os for en alt for stor unødvendig risiko, skriver Per Bank på Linkedin. 

Coop mener derimod, at der allerede er nok åbne butikker, og at der ikke er nogen grund til at suspendere lukkeloven. 

Informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop pointerer, at forsyningsikkerheden risikerer at bliver bragt i fare, eftersom påsken allerede er planlagt.

Han forudser desuden, at påskehandlen bliver mindre end normalt, eftersom familie og venner ikke kan mødes. 

Til Børsen oplyser Rema 1000, at man er enig med Salling Group, mens Dagrofa ligesom Coop advarer om, at det kan føre til mangel på varer, hvis de skal fordeles til flere butikker end planlagt.

- Vi er også meget bekymrede for forsyningssikkerheden, hvis man suspendere lukkeloven. Det har været en nøje tilrettelagt og gennemført proces de seneste uger, og alt er gået, som det skal, siger kommunikationsdirektør i Dagrofa Mariam Skovfoged til Børsen.

I stedet foreslår Dagrofa og Coop, at man udvider åbningstiderne i de butikker, der har åbent i påsken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203