23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Modebranchen vil have hjælp: 30 procent risikerer at dø

Op mod 30 procent af virksomhederne i mode- og tekstilbranchen risikerer at lukke, vurderer brancheorganisation.
Annonce

Den danske mode-, sports- og tekstilbranche efterlyser en særlig økonomisk hjælpepakke, da branchen er under et voldsomt pres som følge af udbruddet af coronavirus.

Det oplyser de tro brancheorganisationer Wear, der hører under Dansk Erhverv, og Dansk Mode & Textil.

Annonce

Branchen, der normalt har en eksport på mere end 30 milliarder kroner, står ifølge organisationerne til at tabe 20 milliarder i omsætning på grund af coronavirus.

Organisationerne værdsætter politikernes allerede iværksatte hjælpepakker - men oplever, at de i høj grad rammer skævt i forhold til deres branche.

Annonce

- Der er ganske enkelt behov for yderligere handling, ellers er et af landets vigtigste eksporterhverv i overhængende fare, siger Nikolai Klausen, direktør i Wear, en brancheorganisation under Dansk Erhverv.

Han fortæller, at flere af branchens veldrevne virksomheder allerede nu er i likviditetsproblemer.

Annonce

Derfor vurderer han, at op mod 30 procent af branchens virksomheder vil lukke inden for de kommende måneder, hvis ikke der findes en løsning.

Branchens særlige problemer skyldes, at den typisk arbejder med en langsigtet produktudvikling 6-12 måneder frem i tiden.

Derfor rammes branchen både af, at de varer, der er i butikkerne nu, ikke bliver solgt. Samtidig bliver de bestillinger, som skal ud i butikkerne til næste sæson annulleret.

Annonce

Og når virksomhederne nu er nødsaget til at sender medarbejdere hjem på grund af krisen, må de med den nuværende lønkompensation ikke arbejde, så går produktudviklingen til de kommende sæsoner i stå.

Wear og Dansk Mode & Textil har derfor samlet en række anbefalinger over mulige tiltag til politikerne.

Blandt andet støtter organisationerne et forslag om en mere fleksibel model for lønkompensation, som Venstre har foreslået tidligere søndag.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.081|instance-web01