23948sdkhjf

Lidl har succes med online-madkundskab

Onsdag d. 25. marts gik Lidl live med sin første gratis madkundskabsklasse med kokkelandsholdets holdkaptajn Christian Wellendorf på Facebook og Instagram.

Fredag og mandag fulgte de næste to klasser.

Og de tre afsnit af Madkundskab med Lidl er allerede blevet vist over 100.000 gange og er nået ud til flere end 250.000 danskere, fortæller kæden i en pressemeddelelse. 

Den massive interesse får nu Lidl til at forlænge det nye initiativ med 10 nye afsnit på vej.

- Det er helt vildt, så godt afsnittene er blevet taget imod. Det viser, at der er et behov for lidt afveksling i hjemmeskoledagen og måske især i et meget praktisk fag som madkundskab. Derfor kommer vi også til at fortsætte undervisningen med 10 nye filmog tilhørende opskrifter, siger Morten Vestberg, der er kommunikationschef i Lidl.

Det første nye afsnit Madkundskab med Lidl blev sendt i fredags og i løbet af april vil der blive sendt et nyt afsnit hver mandag, onsdag og fredag, undtagen i påsken.

Klasserne vil være tilgængelige online, så man kan se eller gense filmene, når det passer. Madkundskab med Lidl er primært henvendt mod klassetrinene 4. – 7., men store som små er velkomne til at se med.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142