Hjulene kom hurtigt i gang efter pandemi
Da den spanske syge hærgede verden over fra 1918-1920, ramte det økonomien hårdt. Men krisen var kortvarig, og økonomien kom hurtigt tilbage på sporet.
Det er konklusionen i et nyt studie, hvor tre økonomer har gransket data fra dengang om indkomst og arbejdsløshed på tværs af danske købstæder, fortæller Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
- Det er ikke så overraskende, at der var en økonomisk tilbagegang som følge af den spanske syge, men hvad der måske er mere overraskende er, at den økonomiske krise var kortvarig. At det gik ret hurtigt, så der igen var fremgang at spore få år efter pandemien, siger professor Peter Sandholt Jensen fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU.
Hurtigt opsving
Han er en af forskerne bag undersøgelsen, der er gennemført i samarbejde med SDU-kollegaen professor Christian Møller Dahl og lektor Casper Worm Hansen fra Københavns Universitet.
- Helt konkret førte pandemien til en V-formet recession, hvor økonomien først dykker, men hurtigt retter sig til igen, forklarer professor Christian Møller Dahl.
Hvordan ramte krisen dengang
Dataene fra den spanske syge viser bl.a., at antallet af arbejdsløse voksede.
- Den spanske syge gjorde sit indtog i Danmark i juli 1918, og vi kan se, at arbejdsløsheden stiger meget sidst på året. Dog tyder det på, at nedgangen allerede var på vej, idet arbejdsløsheden var begyndt at stige i 1917, siger Peter Sandholt Jensen.
- Til gengæld var der ingen effekter at spore i banksektoren, tilføjer Christian Møller Dahl.
Nogle byer rammes hårdere
Og fordi sygdommen ramte nogle områder meget hårdere end andre, fik det også større økonomiske konsekvenser i nogle byer end andre. Det gælder bl.a. i Kalundborg, hvor der var flere sygdomstilfælde og dødsfald end i Korsør.
- Når folk var syge, kunne de ikke passe deres arbejde. Fraværet fra arbejdspladserne betød derfor, at noget arbejde ikke blev udført, fortæller Peter Sandholt Jensen.
- I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at i modsætning til coronavirussen var det særligt unge mennesker, der blev syge under den spanske syge. Det var især personer mellem 15 og 44 år, som blev syge, og dødeligheden var størst blandt de 20-34-årige, altså personer i den arbejdsduelige alder, pointerer Christian Møller Dahl.
Forskning giver håb i dag
I dag er det endnu uvist, hvor omfattende økonomiske konsekvenser coronapandemien fører med sig, og selvom studiet ikke giver os svaret, giver det anledning til håb.
- Ud fra vores studie kan man have et håb om, at den nuværende recession kan få et kort liv, siger Peter Sandholt Jensen, og Christian Møller Dahl supplerer:
- Om det bliver en V-, U- eller W-formet recession, er det store spørgsmål. Vi påpeger, at under den spanske syge, som ramte rigtig hårdt, der blev det 'kun' til et V. Det fundamentale spørgsmål er, hvor anderledes coronapandemien er sammenlignet med den spanske syge, siger han.
Andre interventioner nu
Forskerne henviser bl.a. til, at der i dag er iværksat langt mere omfattende interventioner, end der var for hundrede år siden.
- Hvor vi nu har indført en lockdown og lukket store dele af samfundet, var det ikke tilfældet dengang. Her valgte man at lukke skoler, teatre og biografer nogle steder, men det varierede lokalt, om man gjorde det eller ej. Der er også den store forskel, at der ikke fandtes hjælpepakker under den spanske syge, siger Peter Sandholt Jensen.
Og fordi det i 1918 ikke var usædvanligt, at mennesker døde af smitsomme sygdomme, kan man ifølge forskerne overveje, om man derfor var bedre til at ride stormen af dengang.
- Endelig var der heller ikke samme fokus på en permanent adfærdsændring, som når der i dag bliver talt om, at vi efter coronakrisen kommer til at ændre adfærd over en lang tidshorisont, f.eks. når vi omgås socialt, siger Christian Møller Dahl.
Gang i yderligere forskning
Til slut nævner SDU-professorerne, at de er i gang med mere forskning i relation til den spanske syge.
De har bl.a. planer om at undersøge, hvad det betød for dødeligheden og sygdommens udbredelse, når man lukkede skoler og kulturinstitutioner, og hvordan forskellige inddæmningstiltag blev ført ud i livet.
- Det historiske tilbageblik er relevant i dag og kan gøre os klogere i forhold til nye pandemier, som vi endnu ikke har data på. Derfor er vi nødt til at kigge tilbage i tiden, som vi gør i dette studie, slutter Christian Møller Dahl.
Studiet kan findes her: "The 1918 Epidemic and a V-shaped Recession: Evidence from Municipal Income Data" (pdf-fil) fra tidsskriftet Covid Economics.
