23948sdkhjf

Kurator regner med hurtigt salg af konkursramte Libratone

Kurator i konkursboet efter Libratone Anders Hoffmann Kønigsfeldt regner med et hurtigt salg af virksomheden, der blev erklæret konkurs i starten af maj.

Han fortæller til Electronic Supply, at han allerede er i dialog med flere mulige købere.

- Der er stadig tale om en attraktiv virksomhed med gode produkter, så vi regner med et hurtigt salg. Vi er allerede i dialog med flere interesserede købere, siger han til Electronic Supply.

Sidste stød fra corona
Virksomheden var indtil konkursen ledet af en kinesisk investorgruppe, og det kan også være, at den nye ejer skal hentes i udlandet.

- Vi er i dialog med alle mulige fra mange steder i verden, siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Virksomheden blev erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten 6. maj. Forud gik en periode med trecifrede underskud og gentagne forsøg på at rette virksomheden op.

- Virksomheden var midt i en turn around, og der har været investeret massivt i at få virksomheden rentabel. Man regnede også med, at det var tæt på at gå. Men i og med at markederne i Danmark og Nordeuropa, som er virkelig vigtige for virksomheden, lukkede helt ned under corona, så kørte omstruktureringen og redningsplanen af sporet, siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109