23948sdkhjf

Vil forbinde storcenter og midtby med svævebane

En svævebane fra Kolding Banegård til Kolding Storcenter lyder mildt sagt som en højtsvævende idé, men ikke desto mindre er byens borgmester Jørn Pedersen positivt stemt.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Svævebane-idéen er at finde i det det idékatalog, en taskforce netop har afleveret til Kolding Kommune. Taskforcens opgave har været at finde løsninger på, hvordan byens handelsliv kan understøttes, og en bedre forbindelse mellem midtby og storcenter har været højt på ønskelisten.  

Selvom idéen om svævebanen er et af katalogets vildere indslag, afviser borgmester Jørn Pedersen (V) ikke, at den kan blive til virkelighed.

For et par år siden drøftede jeg ideen med et par fonde, men så fik kommunen økonomiske udfordringer, så derfor er det ikke lige nu, vi skal bruge mange 100 mio. kr. på en svævebane. Men det er en politisk drøftelse, vi kommer til at tage, for ideen bliver ved med at dukke op, så vi bliver nødt til at beskrive det nærmere. Det var også meldingen fra fondene; Hvad koster det? Og det ved jeg ikke. Men det kan lade sig gøre, siger Jørn Pedersen til avisen.

Han håber på politisk opbakning til at skitsere et reelt projekt, og blandt andet vil borgmesteren undersøge, om udgangspunktet ved banegården er det rigtige valg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078