23948sdkhjf

Dansk ravkoncern i knibe

I et nyt regnskab fra danske House of Amber rejses der tvivl om selskabets fortsatte drift.

Det skriver Finans.

Smykkevirksomheden havde i 2019 et underskud efter skat på 12,6 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til de foregående år. Mange års underskud har imidlertid slået bunden ud af koncernens pengekasse, og således lød egenkapitalen ved årets udgang på et minus på 28,4 mio. kr.

I regnskabet er det dog coronakrisen, der udpeges som den store synder.

– Vi gør opmærksom på, at der som følge af coronakrisen er væsentlig usikkerhed, der kan rejse tvivl om koncernens mulighed for at fortsætte driften, skriver revisoren i sin påtegning.

Ledelsen peger i sin beretning på, at omsætning, indtjening og cashflow alle har lidt under coronaens konsekvenser.

– Men ledelsen har en forventning om, at de nødvendige kreditter kan opretholdes, og at indtjeningen kan genskabes med tilpasning af omkostningsbasen, hvorfor årsregnskabet er aflagt med fortsat drift for øje, slås det fast.

House of Amber har butikker i Kina, Hong Kong, Dubai, Macao, Sverige samt tre butikker i København

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078