23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FDB Møbler sætter rekord for vækst i år

Danskerne lægger mere vægt på ansvarlighed og bæredygtighed under Corona-krisen.

Det kan FDB Møbler konstatere efter at have oplevet en konstant stigende omsætning i år, hvor man har slået den ene salgsrekord efter den anden.

- Mens store dele af møbelbranchen har været hårdt ramt, har vi haft en uventet stor stigning i vores salg af både møbler og boligtextiler. Jeg tror forklaringen er, at forbrugerne i denne særlige periode lægger mere vægt på bæredygtighed og ansvarlighed, siger direktør Ole Kiel, FDB Møbler, i en pressemeddelelse. 

På de møbler, der bærer de to officielle miljømærker, den internationale ordning FSC (Forrest Stewardship Council) og det nordiske Svanen, er salget steget med 30 procent i årets fem første måneder sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

Målet for FDB Møbler er at være Danmarks mest ansvarlige møbelvirksomhed.

Væksten i salget har netop betydet ansættelse af flere nye medarbejdere.

Møbler og boligtilbehør sælges både fra FDB Møblers egne butikker i København (Trommesalen og St. Kongensgade), Aarhus, Odense, Aalborg, Gilleleje, Middelfart, Roskilde, Lyngby, på Coop.dk Shopping og hos en række af landets design- og bolighuse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.162