23948sdkhjf

Her er, hvad danskerne altid har i køleskabet

Danskerne er vanedyr, og det gælder særligt, når det kommer til vores mad, konstaterer Arla, som i en ny undersøgelse, har spurgt danskerne om deres køleskabsfavoritter.

Ifølge undersøgelsen kommer vores fire favoritter fra landbruget. 8 ud af 10 danskere svarer, at de altid har smør i køleskabet, mens mælk, æg og ost følger lige efter. Kød befinder sig helt i bunden af listen.

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.000 respondenter og viser, at smør tager førstepladsen som den fødevare, flest danskere altid har i køleskabet. Hele 78 procent. af danskerne har altid smør i køleskabet, mens mælk, æg og ost følger stærkt efter med henholdsvis 75, 69 og 64 procent.

Mens mejeriprodukterne dominerer toppen af listen over fødevarer, danskerne altid har i køleskabet, skal man et godt stykke ned på listen for at finde kød og grøntsager. 31 procent, har altid leverpostej i køleskabet, mens kylling, fisk og oksekød er helt i bund med henholdsvis otte, seks og seks procent.

Nøgletal fra undersøgelsen
Hvilke af følgende fødevarer er altid i dit køleskab?
• Smør 78 %
• Mælk 75 %
• Æg 69 %
• Ost 64 %
• Ketchup 64 %
• Marmelade 47 %
• Gulerødder 39 %
• Yoghurt eller skyr 37 %
• Løg 36 %
• Leverpostej 3 1%
• Agurk 31 %
• Spegepølse 24 %
• Hvidløg 23 %
• Tomater 21 %
• Kartofler 19 %
• Kylling 8 %
• Fisk 6 %
• Oksekød 6 %
• Ingen af ovenstående 0%
• Ved ikke 0%

Analysen baserer sig på cirka 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Userneeds panel i perioden 3.-14. januar 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078