23948sdkhjf

Lars Larsen Group køber sig ind i designvirksomhed

Lars Larsen Group har overtaget 30 pct. af aktierne i danske One A A/S, der udvikler belysning og teknologiløsninger til boliger, restauranter og private yachts i luksusklassen.

Det skriver Finans.

– Vi har gennem en periode haft en lang række bejlere, som gerne vil være med i vores selskab og internationale ekspansion. Også kapitalfonde. Men vi har hidtil afvist dem. Lars Larsen Group er dog en for os attraktiv medejer og partner. Især fordi vi deler opfattelsen af, at vores udvikling skal ske med ro og stabilitet, siger Jan Bjarnhoff, der står bag One A, til avisen.

Selskabet, der har base ved Kolding, har siden 2016 specialiseret sig i teknologi og belysning inden for ”smart home” i luksusklassen, og har i dag salg i 40 lande.

Jacob Brunsborg, der i 2019 overtog formandsposten i Lars Larsen Group efter sin afdøde far, skriver i en meddelelse, at der på globalt plan ikke findes andre virksomheder med samme produkter og udviklingsmuligheder på området.

Parterne har ikke oplyst prisen for overtagelsen af aktierne i One A. I 2018, der er senest offentliggjorte regnskabsår, havde virksomheden en bruttofortjeneste på 8 mio. kr. og et overskud før skat på 0,5 mio.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172