23948sdkhjf

Tjener millioner: Dansk idé med frosne thaibokse er et hit

Fødevarevirksomheden CPF Denmark med base i Varde har for alvor fået vind i sejlene med ikke mindst sine såkaldte thai-cubes - små bokse på frost med kylling i færdigretter, der bare skal varmes op.

Alene sidste år var der et overskud før skat på 5,36 millioner kroner, viser det seneste regnskab.

Bag selskabet står Christian Juhl og Jan Wolgast, som får boksene produceret i Thailand hos Charoen Pokphand Foods, CP, der er Thailands største producent af kyllingekød, CP ejer 52 procent af CPF Denmark.

- Vi kendte CP, fordi vi handlede råvarer fra dem, og så fandt vi på at få produceret færdigretter med kylling, siger Christian Juhl til JydskeVestkysten.

Indtil videre er der 10 varianter af kyllingeboksene og en enkelt med grøntsager. Varde-virksomheden sælger også blandt andet kyllingespyd, frossen avocado på pose og snacks.

Kunderne findes i både foodservice og detailhandel. I detailhandlen er de frosne thai-cubes den altdominerende vare, og CPF Denmark er godt i gang med at udvikle konceptet yderligere. Således bliver en serie veganske cubes lanceret i efteråret, nævner avisen.

Produkterne fra CPF Denmark bliver solgt i både Danmark, Finland og Sverige, og efter planen kommer også Norge med fra oktober.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082