23948sdkhjf

Kop & Kande henter ny direktør fra Coops top

Fra 1. august hedder direktøren for isenkræmmerkæden Kop & Kande Thomas Nielsen. Han kommer fra en stilling som kædedirektør for Kvickly og har mere end 20 års erfaring fra detailhandlen.

"Det er blandt andet Thomas Nielsens stærke kompetencer inden for digital udvikling, der har sikret ham jobbet hos Kop & Kande. Kæden har stærk vækst på de digitale platforme og stor succes med at sammensmelte de fysiske butikker med aktiviteter på nettet. Der er stadig masser af potentiale at arbejde med digitalt – og Kop & Kande kommer til at udvikle sig yderligere på området," lyder det i en pressemeddelelse om udnævnelsen.

Hos Coop har Thomas Nielsen arbejdet med Butik Online, Scan & Betal og andre koncepter, der kombinerer butikkerne med nettets muligheder. 

Thomas Nielsen kom til Kvickly fra Dagrofas Cash & Carry-butikker, hvor han var direktør. Han afløser Peter Rønn, som i stedet har søgt nye udfordringer hos Inbogulve - Garant. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14