23948sdkhjf

Fynske købmænd giver en halv million væk

På Fyn er det lokale erhvervsliv klar med en hjælpende hånd til de mange sportsklubber, der under coronaen har mistet medlemmer og kontingentkroner.

Det fortæller TV2 Fyn.

I alt er 15 fynske købmænd gået sammen om at uddele en halv million kroner til 15 idrætsforeninger, og sponsoraterne er finansieret via uddelinger fra købmandsfonden KFI.

Blandt de glade givere er Spar-købmanden i Munkebo, der modsat det fynske idrætsliv ikke har haft mange stille øjeblikke de seneste måneder.

– Vi har haft travlt, men det har selvfølgelig også været anderledes, fordi vi har skulle omstille os, men vi har i den grad også kunnet mærke, at det har været endnu vigtigere for os at være lokal og tage hensyn, og også gøre en ekstra indsats for vores kunder, siger Benjamin Wammen Rosengren fra Spar i Munkebo til mediet.

Nu har købmanden så valgt at give noget tilbage til lokalsamfundet ved at støtte Munkebo Boldklub med 50.000 kr., og her sætter man stor pris på tilskuddet, som umiddelbart er øremærket til et klubhus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097