23948sdkhjf

Strøget i historisk krise

Det vrimler med tomme lejemål på Strøget og i den tilstødende Købmagergade. Mens usikkerheden om tiden efter hjælpepakkerne ulmer, mangler der nye internationale brands på nogle af landets mest eksklusive kvadratmeter, og det er en kombination, der kan ende rigtig skidt.

Det skriver Finans.

John Hansen, direktør for Handelsstandsforeningen for det indre København, peger på, at situationen er værre i dag, end den var under finanskrisen. Han har for nyligt optaget en optælling, der viste, at 53 butikslejemål på Strøget og i Købmagergade enten stod tomme eller var udbudt til leje.

Stig Birk Dørler, der igennem de seneste 31 år har været involveret i at skaffe lejere til to af tre nye lejemål på Strøget og Købmagergade, er enig i situationens alvor. Han mener dog ikke, at det er coronakrisen, der er den store synder.

– I alle år har der været mange lejere, der er flyttet ud af deres lejemål. Men i de seneste par år har man stort set ikke formået at få nye store internationale brands til at flytte ind. De nye lejere er i stedet hovedsageligt hentet fra butikker, der flytter fra en del af Strøget og Købmagergade til en anden. Hvis det ikke bliver rettet op, får vi en negativ spiral med øget tomgang, siger Stig Birk Dørler til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082