23948sdkhjf

Flere butikker melder allerede udsolgt af mundbind

Søgningerne på mundbind mindede om en travl julehandelsdag, lyder det fra Pricerunner.

Efterspørgslen på mundbind er steget eksplosivt, siden Sundhedsstyrelsen fredag anbefalede, at man bruger dem, hvis man skal med offentlig transport i myldretiden.

Søgninger på PriceRunner, hvor man kan sammenligne priser, på mundbind blev fredag fordoblet i forhold til torsdag. Det skriver tjenesten i en pressemeddelelse.

Fredag søgte mange på kort tid efter mundbindene i danske onlinebutikker. Det fik søgningerne til at minde om en travl julehandelsdag.

Mobiltelefoner og tv, som normalt er de mest populære produkter, blev overgået af de mest populære produkter af mundbind.

- Vi vidste selvfølgelig godt, at der ville komme en effekt og en stigning, men vi er meget overraskede over, hvor voldsom stigningen har været, siger Martin Andersen, direktør i PriceRunner.

Danskernes søgninger i juli var 139 procent højere end i april. Her var efterspørgslen på mundbind hidtil størst, lyder det i meddelelsen.

Derudover er efterspørgslen så kolossal, at mange butikker allerede melder udsolgt, siger direktøren.

PriceRunner forventer, at den store efterspørgsel på mundbind vil fortsætte.

Samtidig er det sandsynligt, at man vil se en mere end en fordobling i løbet af den kommende tid, skriver tjenesten.

- Den (efterspørgslen, red.) kommer fortsat til at stige i hvert fald igennem weekendenden og i løbet af i næste uge, og det kommer nok til at fortsætte de næste par uger, siger Martin Andersen.

Primært er det de klassiske kirurgiske mundbind og de nye og mere modeagtige mundbind, som er de mest populære.

/ritzau/

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09