23948sdkhjf

Gode erfaringer med Minimal: Normal vil åbne butik i Nykøbing

Det har været en sær sommer for mange danskere, der grundet corona pludselig fik aflyst deres ferieplaner i udlandet. 

Den sommerløsning, som de fleste valgte, var at holde ferie i Danmark i stedet for -  og da det gik op for Normal-kæden, besluttede folkene bag kæden sig for at få det bedste ud af situationen med 10 små og midlertidige "Minimal"-butikker placeret strategiske steder i det danske sommerland. 

Meningen har hele tiden været, at butikkerne skulle lukkes ned igen efter sæsonen, men nogle steder er det gået så godt, at Normal nu overvejer at finde lokaler til en stor og permanent butik i byen. 

Og et af de steder er Nykøbing Sjælland, fortæller Nordvestnyt Holbæk Odsherred

-Vi har folk ude for at lede efter lokaler, men jeg kan ikke sige, at der med sikkerhed kommer en Normal-butik i Nykøbing. Men vi har en fornemmelse af, at det vil være et godt sted at have en af vores butikker, siger Torben Mouritsen, der er direktør for Normal. 

Han opfordrer folk til at henvende sig, hvis de har et tip til gode, centrale lokaler til en ny Normal-butik i Nykøbing. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.41