23948sdkhjf

Jysk sætter gang i en af Lars Larsens sidste planer

Jysk-koncernen tager første skridt i storstilet navneskifte

Den danske detailkæde Jysk sætter nu gang i det, der indgik som en af de sidste planer i dynekøbmanden Lars Larsens fremtidsvision for sit livsværk.

Læs også: Nu skal store butikker have opsynspersonale for at undgå coronakø

Hidtil har Jysk drevet sine over 1.000 butikker i Østrig og Tyskland under navnet Dänisches Bettenlager. Men nu bliver navnet skiftet til Jysk hos de 87 butikker i Østrig.

Det skriver Finans.

- Det er en stor øvelse. Vi ændrer fra Dänisches Bettenlager, som har en kendskabsgrad på 97 pct. i Østrig, til Jysk, som slet ikke er kendt på markedet. Det her er et offensivt træk i en velsmurt og forretning. Så målet er klart, at navneskiftet sikrer fortsat vækst og gevinster, siger marketingdirektør i Jysk-koncernen, Michael Gade, til Finans.

Koncernchef i Jysk Jan Bøgh har tidligere fortalt til Finans, at visionen er, at Jysk-navnet skal ind alle steder. Også i Tyskland, som er Jysks suverænt største marked. Her skal erfaringerne fra Østrig indgå, når tiden er inde.

Læs også: Bilka skruer op for ny satsning

Jysk-stifter Lars Larsen, der døde i august sidste år, meddelte nogle måneder før sin død, at Jysk-koncernens to ben skulle fusioneres.

Tidligere var koncernen opdelt i Dänisches Bettenlager, som bl.a. drev butikkerne i de tysktalende lande, og Jysk Nordic. De er nu slået sammen til én.

Jysk driver i alt 2.900 butikker i 51 lande. Kæden indgår i familiekoncernen Lars Larsen Group.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093