23948sdkhjf

T. Hansen forventer regnskabsrekord i 2020

T. Hansen havde måske nok lidt for meget fart på i 2019 med masser af butiksåbninger og opkøb, og det kan ses i årets regnskab, der ikke er så godt, som ledelsen oprindeligt havde håbet. 

Læs også: Direktør for boligkæde: Årets resultat er "nærmest pinligt"

Koncernens overskud faldt fra 65 millioner kroner efter skat i 2018 og til 48 millioner kroner i 2019 - men virksomheden har siden taget hånd om problemerne, og nu "spiller det hele", siger koncerndirektør Bent Jensen, der forventer, at T. Hansen vil komme ud af 2020 med rekordoverskud.

- Nu har vi kæmpet os igennem og fået det hele til at fungere, som det skal. Besværlighederne har præget økonomien i de seneste tre år, men i år spiller det hele sammen. Jeg forventer, at 2020 giver os det største overskud nogensinde, siger Bent Jensen til Fyens Stiftstidende

Virksomheden slog senest rekord i både 2015 og 2016 med overskud på over 100 millioner kroner, men siden er tallene dalet markant. 

Bent Jensen fortæller, at næste store projekt for T. Hansen bliver en omfattende overhaling af virksomhedens logistik. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.375