23948sdkhjf

Måltidskassedirektør: - Vi er langt mere fleksible

Når måltidskasseleverandøren HelloFresh slår sig op på at være mere fleksibel og have et mere enkelt koncept end konkurrenterne, så er det en sandhed med modifikationer.

Læs også: Salget af vegetarisk måltidskasse tredoblet hos Nemlig.com

Det fastslår direktør Klaus Toft Nørgaard fra en af de største konkurrenter, RetNemt i Helsingør.

- Deres argumenter er, at de ikke har nogen binding, at de kan levere fire dage om ugen og at det er nemt at afmelde eller sætte på pause.

- Men der er heller ikke nogen binding hos os, vi leverer også fire dage om ugen, og vi har bedre vilkår hvad angår afmelding. Hos HelloFresh skal man afmelde senest om onsdagen ugen før leveringen, mens vi kan nå at stoppe en levering med helt ned til én dags varsel, siger Klaus Toft Nørgaard.

- Det kan ingen andre matche

Han peger også på, at hvis man for eksempel bestiller mad til fire personer hos HelloFresh, så får alle fire den samme ret på de enkelte dage. 

- Hos os kan man bestille forskellige retter til hver enkelt person. Det kan ingen andre matche, heller ikke HelloFresh.

- Det korte af det lange er, at de ikke kan lige så meget som os, når det kommer til fleksibilitet. Vi ved selvfølgelig ikke, hvad de er på vej med, men lige nu er vi langt mere fleksible. Også fordi vi for eksempel tilbyder kasser til to, tre, fire eller seks personer, hvor de kun har til to eller fire, siger Klaus Toft Nørgaard.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.08