23948sdkhjf

Coops CSR-chef: Her er nøglen til mere klimavenlig kost

Har andres moralske pegefingre i form af pjecer, mærker og kampagner nogensinde ændret dine madvaner?

Ikke for Thomas Roland.

Han er CSR-chef i dagligvarekoncernen Coop og sætter i et nyt debatindlæg på nyhedsmediet Klimamonitor ord på, hvorfor Coop fravælger klimamærkning og i stedet satser på digital hjælp til den enkelte forbruger.

Ifølge Thomas Roland er der især fire grunde til, hvorfor danskernes madforbrug er blevet så tungt for klimaet.

  1. Vi spiser for mange varer fra dyr
  2. Vi spiser for mange ligegyldige kalorier
  3. Vi smider for meget mad ud
  4. Vi handler for billigt

Et klimamærke vil ifølge Coops CSR-chef være virkningsløst i kampen for at få danskerne til at spise mere klimavenligt.

- Ud over at aftrykket er frygtelig dyrt og kompliceret at beregne – og vil ændre sig hele tiden – så vil et klimamærke på varerne ikke påvirke de fire væsentlige grunde til de klimaskadelige madvaner. Et mærke vil ikke lære os, hvordan vi laver smagfuld mad med mindre kød. Det vil ikke hjælpe os med at spise færre overflødige kalorier. Det vil ikke vise os, hvordan vi får madspildet i køkkenet bragt ned. Og det vil heller ikke få os til at betale flere penge for bedre kvalitet. Kort sagt vil et klimamærke på fødevarer i bedste fald ingen forskel gøre. Og i værste fald vil det blive en sovepude og undskyldning for ikke at tage fat, hvor det virkelig gælder: At påvirke priserne og at tvinge producenterne til at lave mere klimavenlige varer, skriver Thomas Roland i debatindlægget.

For tre måneder siden lancerede Coop en personlig klimaberegner, hvor kunderne kan følge deres eget klimaaftryk på de varer, de køber.

Den beregner har indtil videre 200.000 danskere slået til i deres Coop-app.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094