23948sdkhjf

Nye grønnere regler for køling af varer

Siden begyndelsen af 2020 har det været forbudt at anvende kølemidlet R404A i nye kommercielle køleanlæg i Europa. Hos Dansk Køl & Klima ApS mærker de en større efterspørgsel efter de grønnere og mere energieffektive køleanlæg til køle- og frostrum og butikskølemøbler.

Mange eksisterende køleanlæg indeholder og serviceres med kølemidlet R404A eller tilsvarende problematiske gasser, der er forbundet med stor drivhuseffekt.

”Vi leverer grønne CO2 køleanlæg til alt lige fra mindre købmænd til supermarkeder og butikker med høj kapacitet, til hoteller og fødevareproducenter. Køleanlæggene er præcist dimensioneret efter kundens behov,” fortæller Phillip Lundgaard, som er direktør hos Dansk Køl & Klima, der leverer løsninger til blandt andre Dagrofa og
selvstændige købmænd landet over.

Grønnere og mere energibesparende

Det sparer ikke blot på CO2 regnskabet, men tilmed på energiforbruget og driftsudgifterne at skifte til grønnere modeller med kølemidlet R744, der ikke nedbryder ozonlaget.

”Det grønne kølemiddel R744 er et naturligt kølemiddel med laveste GWP-værdi på 1. Køleanlægget koster godt nok en tand mere end traditionelle anlæg, men kundens driftsudgifter vil falde markant,” fortæller Phillip Lundgaard.

GWP-værdien for et kølemiddel viser, hvor skadelig miljøpåvirkning kølemidlet har på den
globale opvarmning over en periode på 100 år. GWP-værdien angiver, hvor stor drivhuseffekten er sammenlignet med drivhuseffekten fra udledning af et kg CO2. For at fremme de grønne kølemidler er de fritaget fra en stribe afgifter. En anden fordel ved at vælge et CO2-baseret kølemiddel - modsat de traditionelle, er, at den naturlige gas ikke er giftig eller brændbar.

Tag det rette valg

”Vi hjælper både store som små butikker med at vælge de optimale grønne løsninger indenfor køle- og frostrum samt kølemøbler til butikken som fx kølereoler, kølegondoler
eller displaykøl,” siger Phillip Lundgaard og uddyber:

”En stor del af vores arbejde består i at rådgive og måle op ude i butikkerne, så vi sammen kan finde de bedste løsninger, der ikke blot er miljøvenlige og effektive, men også præsenterer varerne på den mest indbydende måde over for kunderne.”

De grønne køleløsninger er desuden nemmere at montere, og så kræver de mindre vedligehold end dem på traditionelle kølemidler. Hos Dansk Køl & Klima leverer de også aircondition og klimaanlæg, der sikrer bedre indeklima til butikkerne.

”Vi er ISO 9000 certificeret og hjælper kunderne med de årlige lovpligtige eftersyn og service,” fortæller Phillip Lundgaard.

De klimavenlige anlæg koster måske mere end de traditionelle, men de tjener sig hurtigt ind igen på energiforbruget.

OM: ØKONOMISKE FORDELE VED GRØNNE CO2 KØLEANLÆG

  • Ingen skat på CO2 kølemiddel.
  • Ingen kølemiddelsafgifter.
  • Lave installationsomkostninger, vedligeholds- og serviceomkostninger.
  • Lempelige opstillingskrav.
  • Lavt energiforbrug.
  • Mulighed for effektiv varmegenvinding.
  • Prisen på CO2 kølemiddel er minimal i forhold til syntetiske HFC-kølemidler.

CO2 køleanlæg: https://danskkoel.dk/pk/koeleanlaeg/co2-koeleanlaeg/
Køle- og frostrum: https://danskkoel.dk/pk/koele-og-fryserum/
Kølemøbler: https://danskkoel.dk/pk/butikskoel/
https://danskkoel.dk/pk/koele-og-fryserum/

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078