23948sdkhjf

Ulven kommer: Vi rykker tættere på detailbranchen

Findes der nogen brancher, som i disse år står foran en større eksistentiel omvæltning end detailbranchen? Formentlig ikke.

Nye forbrugsvaner, butiksdød og digitalisering. Coronakrisen har accelereret den udvikling, som allerede var i gang. Og snart kommer ulven – Amazon – og vender op og ned på alting.

Derfor er der brug for et medie, som ikke kun fortæller, hvad der sker lige nu. Som læser af RetailNews skal du have viden, du kan bruge til noget, og som kan omsættes til handling i en hastigt forandrende branche.

Vi vil gøre læserne klogere på problemer, tendenser og megatrends og komme med bud på, hvordan beslutningstagere i detailbranchen skal agere, hvis de vil være på forkant. Eller undgå at blive ædt af ulven.

Det er ambitionen med RetailNews 2.0. Det er derfor, vi har relanceret vores medie med mere og bedre journalistik på nettet og en helt ny avis, som netop er udkommet i første eksemplar. Her får du de store interviews med topcheferne i den danske detailbranche. Det vigtigste nyhedsoverblik, analyser og perspektiv.

Vi skriver om både større og mindre virksomheder. Konkurser og regnskaber. Vi hylder iværksætteri, foretagsomhed og den gode idé. Alt sammen kritisk, ordentligt og fair.

Med et abonnement på RetailNews får du adgang til alt vores betalingsindhold – inklusiv vores 12 årlige magasinudgivelser. Du kan tilmelde dig her.

Jeg håber, at du vil læse med.

Med venlig hilsen

Peter Simonsen, redaktør på RetailNews.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094