23948sdkhjf

Coop har sat gang i grønt millionbyggeri

Dagligvaregiganten Coop har nu igangsat byggeriet af et af Danmarks største solcelleanlæg på sit ferskvarelager i Brøndby. Det skal hjælpe til at gøre koncernen klimapositiv i 2030.

Solcelleanlægget er større end to fodboldbaner og skal blandt andet producere solenergi til de kølemaskiner, der holder kundernes plantebøffer og andre ferskvarer kolde, inden de lander i disken i den lokale butik.

På længere sigt skal det også sikre energi til Coops nye el-lastbiler.

Ifølge Coops klimachef, Peter Kjærgaard Svendsen, er planen at tilslutte solcelleanlægget i begyndelsen af december. Anlægget koster mellem 5-10 mio. kr. og vil kunne producere ca. 1,1 GWh grøn strøm om året.

Det svarer til cirka 300 danske husstandes årlige forbrug.

Investerer over 1 mia. kr.

Coop, der står bag butikskæderne Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Coop 365, vil frem mod 2025 reducere CO2-udledningen fra sine driftsaktiviteter med 75 pct.

I 2030 skal driften være klimapositiv.

Den mission koster over 1 mia. kr. i nye investeringer, heriblandt udfasning af de stærkt klimaskadelige klimagasser i køleanlæg, solcelleanlæg på butikstage og nye grønnere lastbilløsninger.

I sommer introducerede Coop en ny funktion til sin app, hvor kunder nu kan måle deres klimaaftryk. Ved at trykke på en grøn knap får kunden at vide, hvilken påvirkning varernes vej til indkøbsposen har haft på klimaet.

Det skal hjælpe kunderne til at handle mere klimabevidst.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141