Det begyndte med en lille kælderbutik, der kun var åben to eftermiddage om ugen. I dag har Eventyrsport 13 butikker rundt om i landet, men da Danmark i foråret lukkede ned, var stifter og direktør Lars Sejer Sørensen oprigtigt bekymret for sit livsværk.
- Vi gik totalt i kriseberedskab for at sikre Eventyrsports overlevelse. Vi trak i alle tænkelige håndtag, siger han til RetailNews.