23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Blev fyret i Dagrofa: Per Thau har skrevet under på nyt chefjob

Den tidligere adm. direktør i købmandskoncernen Dagrofa, Per Thau, er efter to år sammen med familien snart klar til at tiltræde et nyt job som øverste chef i en virksomhed. Det fortæller han til Finans.

Siden Per Thau kom hjem fra en jordomrejse med familien, har han været i gang med at finde ud af, hvad næste kapitel i arbejdslivet skal byde på.

- Og jeg har sagt ja til et nyt job og skrevet under, men kan endnu ikke offentliggøre detaljer, siger Per Thau til Finans.

Den 49-årige erhvervsmand var fra 2013-2018 koncernchef i Dagrofa, der blandt andet står bag Meny og Spar. Men bestyrelsen ville have en ny mand i spidsen for at løfte en presset økonomi.

Derfor måtte Per Thau ufrivilligt sige farvel til Dagrofa.

Det blev startskuddet til en jordomrejse med familien – hustru og tre sønner. Siden hjemkomsten har Per Thau arbejdet som bestyrelsesmedlem og konsulent. Nu tiltræder han snart som topchef i en indtil videre hemmelig virksomhed.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047