Dansk Handelsblad er kommet i besiddelse af ellers hemmelige tal, som stammer fra dagligvarekæderne selv, og de viser en lille fremgang i dagligvaresalget på en enkelt procent i december 2011.
Det dækker imidlertid over et betydeligt fald i mængden af solgte dagligvarer på over fire procent.
Kun den omstændighed, at fødevarerne var 5,2 procent dyrere i december 2011 end året før, har løftet salget lidt, når man måler i kroner og øre. Den voldsomme stigning skyldes ikke mindst den nye fedtafgift.